IVS

April 2019: Folketinget har nu vedtaget lovforslaget der afskaffer iværksætter-selskabsformen OG samtidig nedsætter kapitalkravet i ApS til kr. 40.000.

Det ikke længere muligt at etablere et iværksætterselskab (IVS) i Danmark.

Folketinget har ved en 3. behandling vedtaget, at man ikke længere kan stifte et iværk-sætterselskab og samtidig er det vedtaget, at kapitalkravet for anpartsselskaber (ApS) er nedsat fra kr. 50.000 til kr. 40.000.

Eksisterende IVS’er skal omregistreres til et ApS inden 2 år fra vedtagelsen af lovforslaget. Hvis et sådant IVS har en registreret selskabskapital på mindre end kr. 40.000, skal der ske en kapital – forhøjelse op til minimumskravet og den nye kapital skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Det er som udgangspunkt en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes og indsendes en erklæring fra en vurderingsmand (f.eks. fra en revisor) om, at kapitalen er tilstede.

Nævnte erklæring fra en vurderingsmand kan dog undlades, hvis IVS’ ets seneste årsregnskab er blevet revideret og uden nogen forbehold i revisionspåtegningen, samt opfylder det nye kapital – krav på kr. 40.000 (via summen af gl. selskabskapital og de frie reserver i egenkapitalen).

En manglende omregistrering af et IVS til at være et ApS medfører en tvangsopløsning af IVS’et, der vil blive krævet af Erhvervsstyrelsen !