Intet er for småt for SKAT

For år tilbage ville et kontrolbesøg fra Skattestyrelsen, hvor der blev konstateret nogle få fejl eller uoverensstemmelser, ofte blive afsluttet uden at der blev foretaget regulering

Hvis der samlet set var tale om uvæsentlige beløb, blev virksomheden i stedet anmode om, selv at få bragt forholdet i orden – hvilket i langt de fleste tilfælde skete. Der kan være enkelte tilfælde, hvor virksomheden ”glemte” at få det på plads, men det har været undtagelsen der bekræfter reglen.

Men Skattestyrelsen har tilsyneladende afskaffet alt, hvad der hedder fornuftmæssige bagatelgrænser m.v. I stedet bliver der opgjort og rejst krav om tilbagebetaling på grundlag af enhver fejl eller mangel, uanset dens beløbsmæssige konsekvenser, og i mange tilfælde udarbejdes en afgørelse på adskillige sider, som dokumenterer den begåede fejl.

På det seneste er der set flere eksempler, hvor Skattestyrelsen efteropkræver beløb under kr. 5.000, og hvor det ledsages af en afgørelse på adskillige sider. For virksomheden er det irritationsmoment, fordi man ikke kun skal rette et par fejl, men også forholde sig til den afgørelse, som modtages fra Skattestyrelsen og eventuelt have en fortsat dialog herom, hvis afgørelsen har afledte skattemæssige konsekvenser.

Samfundsmæssigt er der nok ikke økonomi og/eller fornuft i, at der bruges så væsentlige ressourcer på ”ingenting” – man kunne også sige, at ”så gør Skattestyrelsen ikke skade andre steder”.

De fleste er nok enige i, at Skattestyrelsens kontrol bør styrkes. Men de flere muskler bør til gengæld bruges med fornuft.

Erhvervskonto – hvor svært skal det være?

Danske Rådgivere mener:

Det at få en bankkonto som nyetableret virksomhed er i dag dels en udfordring men også et tidskrævende arbejde – bestyrelsesmedlem reg. revisor Carsten Kvist fortæller:

Da vores forening i foråret 2019 blev stiftet, skulle vi selvfølgelig også have en bankkonto i et pengeinstitut og her fik vi også lov til at komme gennem ”møllen”.

For det første skulle der indsendes en elektronisk ansøgning om etablering af erhvervskonto, hvilket vil sige et ansøgningsskema på adskillige sider som skulle udfyldes samt besvarelse af en del spørgsmål.

Nu ved jeg godt, at det er det samme ansøgningsskema der skal anvendes uanset om, det er en stor virksomhed eller en lille forening, men alligevel.

Efter at skema var udfyldt og behørigt underskrevet af bestyrelsen samt indsendelse af kopier af pas, sundhedskort m.v. som dokumentations for at bestyrelsesmedlemmerne også var levende personer forventede vi, at sagen nu var afklaret.

Det var den sandelig ikke.

Efter ca. en uge blev jeg telefonisk kontaktet af en medarbejder fra pengeinstituttets ”Welcoming Team” som stillede en lang række spørgsmål – det tog ca. 30 minutter. Spørgsmålene var de samme som der var sket besvarelse af i ansøgningsskemaet som for eksempel om hvor mange transaktioner der var med udlandet, hvor kommer foreningens indtægter fra, hvem vil der være udgifter til og hvem forventer vi skal modtage eventuelle betalinger.

Det virkede som om, at man fra dette ”Welcoming Team” ikke havde sat sig ind i, hvem der var ansøger og hvad er væsentlig i forhold til uvæsentlig.

Nu er foreningen Danske Rådgivere så heldige, at vi kunne få etableret en bankkonto i et pengeinstitut, men så heldig er langt fra alle virksomheder.

Pengeinstitutterne er meget tilbageholdende med at etablere bankkonti for nye virksomheder og pengeinstitutterne siger heller nej-tak end ja-tak.

Der skal ikke meget til for at en virksomhed får nej-tak. Subjektivt betragtet er det som om, at pengeinstitutterne ikke vil etablere nye bankforbindelser på grund af det store arbejde som pengeinstitutterne skal udføre ved et nyt kundeforhold.

Jeg skal medgive, at de undersøgelser der skal gennemføres i henhold til Hvidvaskreglerne er omfattende og jeg forstår godt, at pengeinstitutterne afkræver et beløb på kr. 2.-7.000 hvis der etableres et kundeforhold. Undersøgelserne i henhold til Hvidvaskreglerne har efter min opfattelse nået hysteriske højder.

Nu er pengeinstitutternes tilbageholdenhed ikke af helt ny dato – det er dog kun blevet værre – for allerede den 28. juni 2017 skriver Finas Danmark (Pengeinstitutternes brancheforening) i en henstilling til alle pengeinstitutter, at virksomheder bør tilbydes en ”Basal Erhvervskonto”.

Der var ikke noget påbud – kun en henstilling og pengeinstitutterne var ikke forpligtet at følge henstillingen.

Da der stadig var kritik af pengeinstitutternes manglende lyst til at etablere kundeforhold med virksomheder, har tidligere Erhvervsminister Rasmus Jarlov i et svar til de udfordringer, som nye virksomheder har med at få en ”Basal Erhvervskonto”, at der var en henstilling fra Finans Danmark til pengeinstitutterne om at etablere en ”Basal Erhvervskonto” og ministeren forventer at pengeinstitutterne efterkommer denne henstilling.

Uagtet disse ord fra ministeren er det ikke blevet lettere.

Pengeinstitutterne er gået sammen om, at det skal være samme grundlag – ansøgningsskemaer – som pengeinstitutterne skal anvende, men hvornår det træder i kraft er endnu uvist og om det vil hjælpe med at gøre det lettere at få en konto i et pengeinstitut vil tiden vise.